top of page

Byudvikling og bevarelse af truede og beskyttede arter i Højen bæk

468959267_10160434262866744_4238517214069935537_n.jpg
Den sjældne døgnflue Rhithrogena germanica, blev i 2020 fundet i Højen bæk som løber ved Vejle syd . Den nævnes slet ikke i kommunens miljøscreeningen – selvom den planlagte vejføring vil krydse tæt på fundstederne. Denne sjældne døgnflueart er en vigtig indikator for vandkvalitet, men området er klassificeret som “ubetydelig natur” i det nuværende forslag til kommuneplanen.

Højen Bæk løber få kilometer sydvest for Vejle, og er en 15 km lang bæk, der begynder ved Mejsling Kær sydvest for Vejle. Syd for Vejle løber bækken mod øst og dernæst mod nord i et fredet, stærkt kuperet terræn, fra istiden, før den løber ud i Vejle Å. Højen Bæk er på dette stræk et af Danmarks reneste vandløb og Danmarks eneste bjergbæk.

 

Højen bæk er et beskyttet område på grund af den gode vandkvalitet, der giver levesteder til mange sjældne insekter, fx findes der 7-8 slørvingearter i bækken sammen med kvægmyg, vårfluer og ikke mindst den sjældne Rhithrogena germanica, tysk strømfødt døgnflue, som har sit eneste tilbageværende levested i Danmark netop i Højen Bæk.

Her lever også isfugl og vandstær. Rødplettet bækørred lever hele sit liv i bækken, mens havørred trækker op fra Vejle Fjord for at gyde i det grove grus i bunden af den lavvandede bæk.

 

Oven for Højen bæk, på overdrevene, den værdifulde naturtype, som findes fordi området er blevet afgræsset igennem generationer, vokser planter som hirsestar og hundeviol. Violer er værtsplanter for perlemorsommerfugle.  

På engstykker med stejle åbne partier ned gennem ådalen, holder græssende dyr engene åbne, og skaber levesteder for blåtop, majgøgeurt og andre sjældne arter, som fungerer som levested for sommerfugle.

Danmark har udpeget Højen bæk som et Natura 2000 område, og området er derfor særlig bevarelsesværdig, da området har sjældne, truede og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter som er truede eller karakteristiske for EU-lande.

I 1990 blev området fredet. Fredningen blev gennemført for at fastholde, udbygge og forbedre områdets store naturvidenskabelige interesser og sikre områdets varierede plante- og dyreliv, specielt i ferskvandsbiologisk henseende. 

Vandrerute https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/natur-og-udeliv/ruter-i-naturen/vandreruter/hoejen-og-moelholm-aadale/

Læs mer om vårfluen her: ​​VIDENSKABELIG ARTIKEL - Forekomsten af den sjældne døgnflue Rhithrogena germanica Eaton i Højen Bæk-systemet ved Vejle

Støtte

Verdensmaal-ikon-11.png
Verdensmaal-ikon-13.png
Verdensmaal-ikon-14.png
Verdensmaal-ikon-15.png

Det sker

Vi deltager i afgørende møder ved Kommunen om industri som truer de sjældne arter i Højen bæk. 

I følge vandrammedirektivet kan naturtilstanden ikke forringes, store dele af vandløbet er af høj kvalitet og det er vigtigt at vi bevarer og udvider naturen i vandoplandet.

Vi har netop afholdt en foredragsrække med fokus på biodiversitet og Højen bæk.

Se mere her

Støttet af:

Logo_Borgernes Klimapulje.png
ewii_logo.jpeg
Energifonden.png
Kunst og kulturhøjskolen Vejle.png

Vil du modtage vores nyhedsbrev

Tak for din indsendelse!

©2021 by Klimafokus Vejle. Proudly created with Wix.com

bottom of page